Elaine - et anderledes konsulentfirma

- et anderledes konsulentfirma

webdesign
pjweb.dk
2005

 

Klik på billedet for yderligere beskrivelse>> Medarbejderudvikling

Et vanebrydende kursus, der er med til at ruste medarbejdere og ledere til de udfordringer, som kommunesammen-lægningerne indebærer.

Det er jo ingen hemmelighed, at det er en kæmpe udfordring samfundet står overfor nu, hvor kommunerne skal sammenlægges. Det kan skabe stress, mistrivsel og frustrationer at skulle give slip på den tryghed, der ligger i de velkendte arbejdsopgaver, samarbejdsrelationer og dagligdagsrutiner, men kravet om omstillingsparathed er ikke til at komme uden om. For at komme på plads i de nye stillinger skal alle implicerede (ledere og medarbejdere) kunne:

  • Omgås på en konstruktiv måde
  • Give plads til forskellighed og komme hinanden i møde
  • Tage ejerskab i de nye muligheder
  • Bryde med vanetænkning for at opnå funktionsdygtighed i de nye enheder
  • Medarbejderen skal bruge lederen som sparringspartner frem for problemløser
  • Lederen skal skabe motivation hos den enkelte medarbejder i en tid, som kan synes usikker
  • Lederen skal frem for alt skabe tillid på tværs af faggrænser
  • Lederen skal fokusere på udviklingsmuligheder og skabe værdi for både medarbejdere og kommune

En succesfuld fremtid kræver en investering i de mennesker, som skal realisere forandringsprocessen. Derfor har Elaine forberedt nogle kompetencegivende kurser og temadage, der er med til at ruste kommunernes ledere og medarbejdere til de udfordringer, som kommunesammenlægningerne indebærer.

Du kan ikke forandre dine medarbejdere. Derimod kan dine medarbejdere forandre sig selv, hvis de får de rigtige betingelser.

Hvordan
Undervisningen er en individuel og varieret læring i form af kreative udtryk, hvor der bruges flere forskellige medier i én og samme læringsproces. F.eks. maleri, fysiske øvelser, objekter, bevægelse, historiefortælling, humor og dialog. Det er den mest effektive læringsproces, fordi den har fokus på aktiv involvering fra start til slut.

Når voksne skal udtrykke sig kreativt, brydes det sædvanlige indlærings- og handlingsmønster. Der sker en form for "afkodning", der bevirker, at alle er ligeværdige, alle er på udebane, og det er netop her personlige egenskaber, kreativitet og innovation skal "hentes" og udvikles.

Alle øvelser og udtryk kommenteres og relateres til deltagernes hverdag.

Alt foregår med respekt for den enkelte deltager i et rummeligt og humoristisk miljø.

Udbytte

  • Medarbejdere og ledere, der har opdaget nye sider og ressourcer - hos sig selv - hos kollegaen
  • Mere tolerante (plads til forskellighed)
  • Større socialt ansvar (lyttende og nærværende)
  • Kreativt personale, der kan nytænke (bryde uhensigtsmæssige vanemønstre og tanker)
  • Dynamiske og motiverede medarbejdere (fælles vision)
  • Ren åben kommunikation (skaber tillid og tryghed)
  • Større forståelse for samspillet mellem mennesker og dermed et bedre udgangspunkt for at opbygge og håndtere (de nye) samarbejdsrelationer
  • Glade og positive medarbejdere (færre sygedage)

Det kræver ingen forkundskaber at deltage på kurser hos Elaine.

Retur til kurser

Printvenlige versioner: Word dokument PDF-fil


Elaine - et anderledes konsulentfirma
Elaine Ahle · Pilesvinget 21 · 4800 Nykøbing F · Tlf.: 5486 1320 · Mobil: 2892 3801 · E-mail: elaineahle@mail.dk
Medarbejderudvikling Personalepleje Workshop Foredrag Workshop Hjerterum Personlig udvikling